Hvad koster det at spille hos SILKEBORG FUTURE?

Det er et stort arbejde og også økonomisk krævende at lave et elite-set up med trænere, baner, bolde, udstyr og tøj, der matcher vores høje ambitioner. Dertil masser af frivilligt arbejde, koordination og idealisme 🙂

Derfor er vi også stolte af at kunne tilbyde drengene det, mange af dem har savnet:
Et sted, hvor de langsigtet, trygt og ambitiøst kan udvikle sig lokalt. På højt niveau – med fodbolddrømme og fight.

Det får man i SILKEBORG FUTURE

• Træning 3-4 gange om ugen med fokus på teknisk, taktisk og mental udvikling.
• Deltagelse i DBU’s ligaer på højest mulige niveau (Liga 1 eller 2)
• Træning og kampe ledet af dedikerede trænere der ikke selv er forældre til nogen af spillerne
• Et gennemgående og udviklende spilsystem, så der er en rød tråd mellem holdene
• Træning og kampe i Silkeborg – så vidt muligt på Søholt, hvor vi også har klubhus

Du skal selv betale for
• Obligatorisk tøjpakke til cirka 1450 kr. inkl. logo og individuelt tryk af spiller-initialer: 
Inkluderende træningsdragt, shorts/t-shirt-træningssæt, vindjakke og strømper.

Derudover kan der valgfrit købes ekstra dele samt sportstaske mm.
SILKEBORG FUTURE tøjpakken købes efter indmeldelse i klubben og ved godkendt og modtaget spillercertifikat.

• Halvårlig kontingentbetaling på 3.000 kr. (1. August og 1. januar)

Og ja, det er en investering, men også mange gode timer og oplevelser på et niveau, der i dag er svært tilgængeligt med mindre man er blevet udvalgt til et akademi.

Driller økonomien vil vi i fortrolighed gøre alt for at finde en løsning. Vi samarbejder med Broen og Silkeborg Kommune om, at det ikke skal være økonomi der bremser de unges spilleglæde og drømme. Det er dog ikke i alle tilfælde eller hver sæson, det lykkes os at skaffe økonomisk hjælp.

Vi skal have det sjovt, mens vi træner og spiller kamp – men vi har store forventninger til din indsats og vilje til at lytte, deltage og lære. Sammen skaber vi et udviklende og anerkendende fodboldfællesskab.