Silkeborg Future vil udvikle fremragende fodboldspillere og stærke, hele ogvoksende mennesker.
Vi tror på, at de bedste spillere udvikles med mod, teknik, spilforståelse, hårdt arbejde og kærlighed til spillet. Vi spiller vores fodbold uanset modstander, stilling, resultat eller tidspunkt i kampen: Vi spiller langs jorden. Vi spiller hurtigt. Vi spiller sammen. Vi spiller modigt.
Vi holder fast i vores identitet, når det er let – og især når det er svært. Vi tror på, at holdets succes kommer før den enkeltes succes.Vi tror på, at udvikling kommer før kortsigtede resultater.
Vi tror på, at gode hold skaber gode spillere, og at gode spillere gør deres holdkammerater bedre.
Vi forventer at både spillere og trænere sætter fællesskabet over egoet og klubbens langsigtede udvikling over deres egen kortsigtede gevinst.
Det er adgangsbilletten til at være en del af Silkeborg Future.
Ikke alle vil vælge vores vej.
Men alle, der vælger os, skal forpligte sig til den.
Vores spillere starter måske senere end andre med at gå fra bredde til elite, til gengæld insisterer vi på udvikling og spilleglæde. I de år hvor den måske går i stå hos andre …
Derfor indhenter vi dem.
Derfor overhaler vi dem.
Én klub. Én idé. Én spillestil.
Sådan træner vi.
Sådan spiller vi.
Sådan udvikler vi os.
Og du er velkommen!